Zoneterapi til baby og børn
Zoneterapi er en meget blid og yderst effektiv behandlingsmetode til babyer fra de er 1 uge gamle og kan hjælpe på bl.a. mavekneb, uro, reflux, problemer med fordøjelsen, skrigeture eller kolik.
De fleste spædbørn skal have 3-4 behandling for at opnå den optimale effekt, men oplever ofte effekt allerede efter 1 behandling.
Behandlingstiden er kort og på din babys præmisser. Jeg sætter god tid af så der er tid til en ammetår eller bleskift hvis det er tiltrængt.
Hvis I har svært ved at komme til klinikken, kommer jeg gerne ud i jeres private hjem og behandler baby mod et transporttillæg.
Zoneterapi er også meget velegnet til behandling af småbørn og skolebørn.
Zoneterapi kan hjælpe på bl.a. uro i kroppen, fordøjelsesproblemer, øreproblemer og meget mere.
Jeg har også god erfaring med vådligger børn, hvor zoneterapi kan hjælpe med at få blæren i balance og nedsætte den natlige sengevædning.
Behandlingstiden er mellem 30-60 min. alt efter dit barns alder og almentilstand.
Behandlingen foregår ved at barnet ligger eller sidder på briksen, mens de får blid zoneterapi primært under fødderne. Hvis de små børn er mere trykke ved at sidde hos mor eller far er det også en mulighed.
Hvordan virker Zoneterapi ?
Alle kroppens organer, knogler, muskler, mave-tarm system mv. er repræsenteret under foden som reflexzoner/punkter. Ved at trykke blidt på disse zoner stimuleres det tilsvarende området i kroppen og derved afhjælpes gener, smerter og ubalancer. Zoneterapi virker udrensende og er med til at hjælpe til at få en bedre balance i hele kroppen.
Skal jeg hjælpe dit barn ?
De fleste børn elsker at få zoneterapi. Du er velkommen til at kontakte mig hvis dit barn har nogle ubalancer, så kan vi tage en snak om jeg også kan hjælpe dig og dit barn vha. zoneterapi.